Pigsten

Med pigsten får du et væld af muligheder for at gøre din have inspirerende og smuk at se på. De naturligt afrundende pigsten kan desuden være praktiske i en række sammenhænge, eftersom de solide sten kan holde til slid og skiftende vejr. Her hos Grus og Affald finder du smukke pigsten i flere forskellige størrelser, herunder kampesten på 300-600 mm og pigsten 80-200 mm. Når du bestiller hos os, går der ikke længe, før du har stenene på adressen – vi leverer hurtigt over hele Sjælland. Har du brug for hjælp til at beregne, hvor stor en mængde sten du har brug for, er du velkommen til at kontakte os. Det gælder naturligvis også, hvis du skulle have øvrige spørgsmål til vores service eller nogle af vores andre produkter.

Viser alle 2 resultater

Hvad kan pigsten bruges til?

Når du køber pigsten, er du sikker på at kunne få glæde af dem længe. Det er nemlig et utrolig slidstærkt og holdbart materiale, hvilket gør stenene velegnede i en række forskellige sammenhænge. Pigsten ses typisk i haver, hvor de f.eks. er velegnede til at bruge rundt om et bål, da stenene er robuste og sagtens kan tåle varmen fra bålet. Samtidig slides stenene heller ikke synderligt af regnvand, hvorfor de er oplagte til forskellige udendørs formål. Ofte anvendes pigsten også til brolægning af forskellig art, og grundet deres smukke og afrundede form skaber de et både naturligt og klassisk udtryk. Med en belægning af pigsten får du naturligvis en relativt ujævn belægning, men samtidig er det et charmerende udtryk grundet deres varierende farvenuancer og former. Har du bopæl eller virksomhed på Sjælland, kan vi levere pigsten til din adresse inden for kort tid, så din have eller dit udendørsareal kan få et flot og naturligt udtryk.

Dekorér din have med pigsten

Mange kender pigsten fra gamle gårdspladser og lignende, og stenene har da også været et yndet valg af materiale gennem tiden. I dag anvendes pigsten hyppigt i forbindelse med dekoration af haver, da de smukke sten skaber et naturligt og flot farvespil, der spænder over grålige, brunlige, rødlige og næsten sorte nuancer. Stenene kan udover dekoration også bruges til mere praktiske formål i haven, blandt andet som nævnt omkring bålsteder – men mange bruger også pigsten til at bygge gærde med, for hvis stenene er tilpas store, kan de også stables. Med årene er det også blevet populært at opsætte trådnet, f.eks. rundt om haver, og i den forbindelse kan pigsten også være særdeles velegnede til at udfylde trådnettet for at skabe en naturlig og flot afgrænsning af områder. Desuden kan stenene anvendes rundt om havebede og træer for at give en flot afslutning og holde småsten og jord fra græsplænen. Bor du på Sjælland, og trænger din have til en opgradering? Så er pigsten et oplagt valg – når du bestiller hos os, leverer vi nemlig til din adresse på Sjælland inden for kort tid.

Pigsten til belægning af stier

Bruger du pigsten til belægning, får du grundet stenenes størrelse og varierende form en ret ujævn overflade. Det betyder, at stier med denne belægning er utroligt smukke at se på, da stenene skaber et naturligt, rustikt og unikt udtryk. Dog er pigsten ikke umiddelbart at foretrække, når du skal vælge materiale til at anlægge stisystemer. En sti af pigsten er nemlig ikke praktisk for hverken ældre, barnevogne eller cykler, hvor fladere sten vil være at foretrække. Vælger du alligevel at anlægge et stisystem med pigsten, er det vigtigt, at de placeres langt nede i jorden, samt at stenenes fladeste side vender op ad. Det er et tidskrævende arbejde at lægge denne type sten, og det kræver præcision, da hver eneste sten skal vendes og drejes for at finde den helt rette placering. Til gengæld er det alt besværet værd, når du efterfølgende kan glæde dig over din smukke pigstensbelægning.

Beregn prisen på dine pigsten

På hver enkelt produktside her hos Grus og Affald kan du beregne den nøjagtige pris på den mængde, du ønsker af et givent materiale i vores sortiment. For at beregne prisen på de pigsten, du ønsker at bestille, skal du således blot klikke ind på produktsiden for vores pigsten og udfylde oplysninger om dit sjællandske postnummer, den ønskede mængde sten samt den leveringsmetode, du ønsker. På den måde kan du hurtigt og nemt finde frem til din pris og dernæst bestille dine sten hjem. Kort tid efter din bestilling vil du modtage dine sten. Vi leverer på hele Sjælland til både private og erhvervsdrivende.

Levering af pigsten til hele Sjælland

Hos Grus og Affald tilbyder vi flere forskellige leveringsmetoder, uanset hvilke produkter du køber gennem os. Når du bestiller pigsten, kan du således vælge præcis den leveringsmetode, som passer dig bedst. Det er dog en god idé at tage højde for følgende overvejelser, inden du vælger den rette leveringsmetode for dig:
  • Hvor længe skal du opbevare materialet, før det skal bruges?
  • Er der særlige regler for din vej angående opbevaring af materialer ved kantstenen?
  • Hvor stor en mængde materialer skal du bruge?
Ønsker du dine pigsten leveret pakket, kan vi tilbyde dig at leje en container. Ved du, at der går et stykke tid, før du skal bruge dine sten, kan det nok bedre betale sig for dig at bestille dine pigsten i vores bigbags – dem får du nemlig lov til at beholde. Vi kan desuden levere din bestilling op til syv meter fra din kantsten, hvis du bestiller levering med grab. Vær dog opmærksom på, at vores leveringsmuligheder kun gælder for adresser på Sjælland.

Har du nogen spørgsmål?

Har du spørgsmål angående vores produkter, vores service eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi bestræber os på at hjælpe vores kunder, så godt vi kan, så tøv endelig ikke med stille spørgsmål eller bede om hjælp – vi tænker gerne ud af boksen for at hjælpe med at finde frem til en god løsning for dig. Du kan fange os på telefon 53 30 00 00 alle hverdage mellem 08 og 17. Foretrækker du at sende en mail, kan dette gøres på [email protected].